Ønsker du at drikke mindre?

Det allersværeste er at erkende, at alkohol fylder for meget. Hvornår har man overskredet den magiske grænse, hvor man ikke længere bare kan lade være med at drikke? Hvornår er reparationsbajeren ikke længere et sjovt indslag dagen efter festen, men en nødvendighed for at fungere i hverdagen? Hvornår kræser tankerne dagligt om den næste sjus?
 

Få hjælp til alkoholproblemet – og få respekten tilbage.

Det er svært at erkende, at der er et problem. Også fordi der stadig er skyld og skam forbundet med at drikke for meget. Hvad vil familie, venner og kollegaer tænke?  I Lænken har vi prøvet det selv. Det første skridt er svært, men når du først har prøvet opmuntringerne, anerkendelsen og klappene på skulderen fra familien, vennerne og kollegaerne er vi sikre på, at du ikke vil fortryde det.

Så tag kontakt til din lokale Lænkeforening for en snak eller ring til Alkolinjen eller tag kontakt til et af tilbudene i din kommune.

Lokalforeninger

Lænkens lokalforeninger i Danmark kan give dig rådgivning, support og støtte.

Flere tilbud om rådgivning:

Alkolinjen

Du kan ringe, skrive eller chatte med professionelle rådgivere. Alkolinjen er Anonym rådgivning om alkoholproblemer. Tlf. 80 200 500 hverdage kl. 11-15.

Novavì ambulatorierne

Novavi – tidligere Lænke-ambulatorierne – tilbyder hjælp i deres alkoholambulatorier i Storkøbenhavn og Nordsjælland i samarbejde med lokalforeningerne.

Alkolinjen / Guide i dit område

På Alkolinjen finder du alle din regions lokale tilbud med såvel rådgivning og behandling.

Test dine alkoholvaner

Du kan teste hvor meget alkohol du drikker og om dit forbrug påvirker dit helbred på Alkolinjens testside.