Jeanne 25 år i Herlev Lænken

Jeanne skriver om dagen og siger tak:

D. 21.marts 1994 blev jeg meldt ind i Herlev Lænken. Det blev markeret ved en hyggelig reception 25 år efter om lørdagen d. 23/3. Jeg blev modtaget med friskbrygget kaffe, fine borde pyntet med påskeliljer og en lækker buffet, som Bente – vores utrættelige bruger – havde kreeret. Bagefter blev der budt på hjemmelavede lagkager.

Udover de lokale brugere fik vi besøg af flere af de nærliggende Lænker. Det glædede mig også meget at “Teltpælene” fra projektet “Mit liv, mit Ansvar” kom. Det er snart 20 år siden, at vi mødtes første gang. Vi fik alle hygget, spist og snakket.

Henrik, vores landsformand, gav mig nålen som bevis. Og Sven fra vores lænkeforening holdt en munter tale, hvor selv min elskede kat Silke og min uundværlige klapvogn – som jeg bruger som indkøbsvogn – blev nævnt. Tak for ordene!

Jeg vil gerne sige tusind tak for de mange smukke blomster og de dejlige gaver, som jeg blev betænkt med. En særlig tak til mine skønne venner fra Herlev Lænken, som gjorde denne dag til en dejlig uforglemmelig dag for mig.

Mange hilsener Jeanne

Billeder fra dagen:

Landsformand Henrik og jubilaren

LF’s bestyrelsesmedlem Tonny overrækker 25 års nålen

Hygge i foreningen med mangeårige medlemmer

Henrik, Jeanne og Tonny i snak.

 Formand Jeanne og kasserer Lisbeth ved buffetbordet

Efter 25 år er man Lænkens æresmedlem og fremover friholdt for kontingent.

   
27/3 2019 Lænken Web
  

Lokalforenings Nyheder
Herlev Lænken