Samarbejder og netværk

I Lænken bruger vi egne erfaringer til at styrke livskvaliteten for mennesker med alkoholproblemer – og det gør vi bedst i partnerskab. Vi samarbejder med organisationer, kommuner, virksomheder og foreninger, der deler vores formål og værdier, og vi deltager i relevante netværk for at skabe konkrete indsatser.

Strategisk partner: Novavì

Novavì tilbyder alkoholbehandling i ambulatorier på Sjælland. Flere steder deler vi lokaler og laver fælles aktiviteter, så vejen mellem behandling og fællesskab bliver kort. LUA samarbejder med Novavì og kommuner om Ung Revers – et tilbud til voksne børn fra misbrugsramte familier på Sjælland og Fyn.
Lænkens repræsentant i Novavìs bestyrelse: Henrik Nielsen
Brobygningsudvalg (Novavì/Lænken): Henrik Nielsen & Hanne Kjær

Øvrige partnere og netværk

Fonden for Socialt Ansvar / NFSA
Netværk om familier og lokalsamfund.
Kontakt i Lænken: Henrik Nielsen

ViBIS – Videnscenter for Brugerinddragelse (Danske Patienter)
Patient- og pårørendeperspektiv.
Kontakt i Lænken: Hanne Kjær

CFSA – Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Viden og udvikling i civilsamfundet.
Kontakt i Lænken: Henrik Nielsen & Peter Salling

Kommuner, ambulatorier m.fl.
Vi samarbejder lokalt med kommuner, alkoholambulatorier og frivilligcentre. Ønsker I at etablere en Lænken-lokalforening i jeres område, så kontakt Landsforeningens sekretariat.

Alkohol & Samfund
Forebyggelse, bedre behandling og støtte.
Kontakt i Lænken: Henrik Nielsen

 

Principper for samarbejder

1.

Lænken favoriserer ikke produkter eller virksomheder som følge af økonomisk støtte.

2.

Samarbejder må aldrig tilsidesætte Lænkens formål og idégrundlag.

Bliv medlem

Som medlem får du et fællesskab uden alkohol, møder nær dig, støtte til pårørende, aktiviteter og efterværn.