Sønderborg Nyt den 7 juni 2025. Skrevet af: Sissel Vinther
Det var i maj 1990, at Kurt Nielsen første gang trådte ind i Lænkens lokaler. Foreningen drives af frivillige og bygger på, at mennesker med samme erfaring støtter hinanden til et liv uden alkohol. Kurt Nielsen var overbevist om, at han kun skulle være der i tre måneder. I dag har han været en del af fællesskabet i 35 år og har ikke rørt alkohol siden.
“Jeg har set alt for mange, der troede, de kunne tage en enkelt øl igen efter ti år , og to uger senere var de tilbage i fuldt misbrug. Jeg tør ikke tage chancen. Jeg ved ikke, om jeg kan styre bare én”, fortæller han.
Antabus var en hjælp i begyndelsen, men det afgørende for Kurt Nielsen var fællesskabet i Lænken og muligheden for at tale med nogen, der havde været igennem det samme.
“Det vigtigste er, at man får snakket med nogen. Man behøver ikke komme med undskyldninger. Bare sig det, som det er: ‘Jeg må ikke drikke, jeg er på Antabus. Så spørger folk ikke mere”.
Kort tid efter, han blev medlem, begyndte han at engagere sig som frivillig, først som kasserer, siden som bestyrelsesmedlem og nu som formand. For Kurt Nielsen handlede det om at give noget tilbage.
“Jeg fik hjælp dengang, og så ville jeg gerne hjælpe andre. Det føltes som det rigtige at gøre. Og det har givet mig meget igen”, fortæller Kurt Nielsen.
Lænken tilbyder ingen behandling – til gengæld er der samtaler, kaffe, fællesspisning og et rum, hvor man kan være ærlig uden at skulle forklare sig. Man kan bare møde op eller ringe og få en snak, og har man brug for det, bliver man hentet første gang.
“Du mister nogle relationer, når du stopper med at drikke. Men dem du mister, var alligevel kun der for at drikke med dig. De rigtige venner bliver”.
I dag arbejder Kurt Nielsen som graver og kirketjener i Hørup og lever et stille og ædru liv. Men han er ikke i tvivl om, hvad der var på spil, dengang han tog imod hjælpen:
“Så havde jeg nok ikke haft det liv, jeg har i dag”.