Er du vokset op i en familie med alkohol?

[ Diverse links finder du efter teksten ]

Voksne, der drikker for meget, magter ikke altid at tage sig af deres børn. Det kan komme til udtryk på mange måder. For de fleste er det største svigt forældrenes manglende nærvær og manglende evne til at spejle deres børns følelser og anerkende deres oplevelser. Når man selv er blevet voksen, reagerer man ofte uhensigtsmæssigt overfor dem man holder af.

Mange har svært ved at mærke sig selv og egne grundfølelser som vrede, sorg eller frygt. Det kan give problemer, når man som voksen skal indgå i parforhold eller drage omsorg for sine egne børn. Mange føler sig anderledes og ensomme selvom de er sammen med andre, og mange voksne børn er meget selvkritiske og perfektionistiske. Nogle skader sig selv med alkohol, stoffer, cutting eller spiseforstyrrelser. Samtidigt er mange meget målrettede og ambitiøse.
Læs om tilbuddene her og se links til sidst.
 

Rådgivning på Alkolinjen:

Hvis du kan genkende dig selv i noget af ovenstående og har behov for anonym rådgivning så ring til Alkolinjen og snak med en professionel rådgiver. Du kan også chatte eller skrive. Se link andet sted på denne side.
 

Medlemskab af Lænkens Unge Ambassadører:

Hvis du vil mødes med andre, som selv er vokset op i alkoholfamilier, kan du kontakte Lænkens Unge Ambassadører – LUA, som har dannet deres egen forening.
 

Ung Revers – et tilbud til dig under 25:

Hvis du er under 25 år og bor på Sjælland eller Fyn, kan du kontakte Ung Revers, som tilbyder samtaler og behandling for børn og unge opvokset i alkoholfamilier. UngRevers.dk er en hjemmeside med chat og brevkasse. Du kan også finde fortællinger fra andre unge.

Hvis du er over 25 år, kan du få individuelle samtaler i Novavì’s ambulatorier.
 

Lænkens VBA-forløb er tilbud til dig over 25:

Er du “Voksen Barn af Alkoholafhængig” (VBA) og er mellem 25 og 52 år og bor på Sjælland, kan du skrive dig op til Landsforeningen Lænkens VBA-gruppe. Det er et professionelt gruppebehandlingsforløb, som Lænken tilbyder. Der er ingen egenbetaling. Kurset strækker sig over 9 enkeltdage.
Vil du vide mere, så kontakt:
Lænkens sekretariat eller Vivien, Novavì, 2513 6361.
Tilmeldingsblanket (PDF) 

Desuden tilbydes VBA’ere:
“Spejlings workshops for voksne børn som er forældre”, samt en gruppe kaldet “VBA og partnere”.

 
Læs også om tilbuddene på LUA’s hjemmeside.

LUA – Lænkens Unge Ambassadører

Kontakt LUA, hvis du vil mødes med andre, som selv er vokset op i alkoholramte familier.

Bliv skrevet op til et VBA-forløb:

VBA – Læs mere og tilmeld >

Her kan du få rådgivning:

Alkolinjen Ung tlf. 80 200 500

Alkolinjen er også for unge hvis forældre drikker. Her tilbydes anonym rådgivning. Du kan ringe, skrive eller chatte med professionelle rådgivere.
Mandag 9-17 og tirsdag til fredag 11-17.
Samt helligdage (jul, påske mv.).

Alkolinjen Ung – find hjælp

Se de lokale tilbud i Danmark.

TUBA

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis. TUBA’s chatrådgivning er åben mandag til torsdag kl. 18-21.

Novavi Ung Revers

Novavi Ung Revers er et gratis tilbud til børn og unge under 25 år, som er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. På deres side kan du både skrive og chatte med Ung revers og helt anonymt.

Kontakt Ung Revers

Ung Revers har tilbud i Storkøbenhavn, Sjælland og Fyn. Ung Revers er et samarbejde med LUA.

LUA – Lænkens Unge Ambassadører

Hvis du vil mødes med andre, som selv er vokset op i alkoholfamilier, så kontakt LUA.

Tak til TrygFonden for at støtte
vores VBA-forløb 2021 / 2022.

Siden er opdateret 11/2 2021.