Er du pårørende til én som drikker?
[ Diverse links finder du efter teksten ]
Det kan være hårdt at være pårørende til én, der drikker for meget. Det allersværeste er at erkende, at problemet er alkohol og gøre noget ved det. Det skyldes blandt andet frygt for, hvad andre vil tænke.
Du kan heldigvis få hjælp og støtte i din lokale Lænkeforening, hvor du er velkommen som pårørende. Her kan du få en snak med vores kursusuddannede kontaktpersoner, som har tavshedspligt.
Lænken arrangerer også en weekend kun for pårørende, hvor der er god tid til at snakke om alt det, der er svært. I weekenden deltager en uddannet misbrugskonsulent, som har særligt fokus på pårørende og deres situation.
Lænken er et frirum for alle – både for dig med drikkeproblemet og for dig som pårørende. Og også for dig som søger et fællesskab uden alkohol.
Hvis du vil mødes med andre, som selv er pårørende, så kontakt din nærmeste Lænkeforening. Hvis du er opvokset i en familie, hvor de voksne har drukket for meget, så kontakt Lænkens Unge Ambassadører, som har dannet deres egen forening for voksne fra misbrugsramte familier.
Alkolinjen er også rådgivning for pårørende. Du kan henvende dig anonymt og få en snak med en professionel rådgiver.
Elsker du en,
der drikker for meget?
Find hjælp og støtte i
din lokale Lænkeforening.
(Folderen er desværre udgået fra lager)
Du som vil holde op med at drikke og du, som er pårørende
Læs om Lænkens sociale tilbud som supplement til alkoholbehandling.
(Folderen kan bestilles.)
Telefonrådgivning:
Anonym og gratis tlf.rådgivning samt chat/brev/SMS.
Telefonen er normalt åben hverdage:
Mandag 9-17 og tirsdag til fredag 11-17.
Samt skæve helligdage (jul, påske mv.).
Rådgivning såvel for dig med et alkoholproblem som for pårørende.
(Telefon nr. er rigtigt nok.)
Børn og unge 15 – 24 år kan ringe døgnet rundt.
Tal med dem om alle problemer – også om alkohol.
Dig selv, far/mor eller …
Du kan ringe, chatte, sms eller bruge brevkassen. Se ventetider på deres hjemmeside.
Behandling, foreninger, selvhjælp i hele Danmark:
På Alkolinjens side “Find hjælp” / “Kort over behandlingssteder” finder du alle de lokale tilbud i dit område med såvel rådgivning og behandling. Husk det er gratis – også f.eks. i nabokommunen. Du har frit valg.
Novavì alkoholhandling mm.:
Novavì er Lænkens mangeårige samarbejdspartner. Pt. deler 7 lokale Lænker lokaler med Novavì alkoholambulatorier i bla. Storkøbenhavn og Nordsjælland. Og stiller kontorplads til rådighed for vores sekretariat i Tårnby og til LUA på Frederiksberg.
Vores ambulatorium samarbejdspartner tilbyder rådgivning og samtaler til pårørende.
Anonym og gratis tlf.rådgivning.
Telefonen er åben hverdage:
Mandag 9–22, tirsdag 9-14, onsdag 9-14,
torsdag 9-22 & fredag 9-12.
Bemærk aften åben mandag/torsdag.
Rådgivning såvel for dig med et alkoholproblem som for pårørende.
Novavi Ung Revers er et gratis tilbud til dig under 25 år, som er vokset op i en familie med stof- eller alkoholproblemer.
Læs om Lænkens gruppeforløb for Voksne Børn fra Alkoholramte familier. Samt andre tilbud til børn/unge.
Siden er opdateret 5/1 2024.