Der var arrangeret busopsamling for de jyske foreninger i Guderup, Sønderborg og Herning. De Sjællandske foreninger mødets på Frihedens Station, hvor busserne kørte deltagerne til Den Gamle By i Aarhus.

 
Vi ankom kl. 12.00, hvor Landsforeningen havde købt sandwich og sodavand. Efter den helt store gensynsglæde og indtagelse af en let frokost, blev deltagerne sluppet løs i små grupper, hvor de på egen hånd kunne opleve den skønne gamle by.

Vi mødtes alle igen kl. 16.30 i “Hestestalden”, som er et lokale i Gæstgivergården. Der var dækket festligt op til en 2-retters menu fra 1927.
Hovedret: Det bedste fra grisen med skysauce, kogte kartofler, årstidens grøntsager og urter fra haven.
Dessert: Rødgrød med vaniljefløde.

Efter en rigtig dejlig dag – og mange oplevelser rigere – gik turen hjemad kl. 18.45. Landsforeningen takker for en flot opbakning til turen og især den meget positive stemning under hele arrangementet – rigtig i Lænke-ånden.

Vi håber at gentage succesen et andet dejligt sted i sensommeren til næste år.
Mange hilsner Landsforeningen
 

Læs om Den Gamle By i Aarhus >

Tak til Østifterne for tilskud til turen!