(11/7 2023)
Betegnelsen “alkoholfri” øl kan snyde mange, som ikke kan tåle selv små mængder alkohol. Flere af de såkaldte alkoholfrie øl indeholder op til 0,5% alkohol. Og det kan være gift for nogle, som slet ikke tåler alkohol – f.eks. hvis man får Antabus. Som loven er udformet nu, er det OK med betegnelsen.
Mange nye øl med lav alkohol %
Der er de senere år dukket mange nye øl op med lavt eller ingen alkohol. Og det er fint, da smagen er stærkt forbedret i forhold til tidligere. Mange vil gerne nyde en øl eller to til frokosten, og her er de nye øl et godt alternativ, hvis man f.eks. skal føre bil bagefter. Og også for de mennesker, som er nødaget til at tage Antabus for at stoppe et misbrug, og gerne vil nyde smagen af en god øl – uden alkohol, tak. Men at kalde flere af dem alkoholfrie, som loven tillader hvis øllen indeholder maks. 0,5%, må betegnes som misvisende.
Den første alkoholfrie øl
Ældre borgere husker måske den formentlig første alkoholfrie øl fra Wiibroe: NAB (Non Alcoholic Beer). Den indeholdt 0,05%, hvilket flere kan tåle. Ros til Wiibroe for (så vidt vides) var det første forsøg i Danmark på en øl uden alkohol.
I dag ville man nok hælde den ud straks man smagte den første mundfuld. Smagen var efter sigende ikke god, og den fik ikke den store succes. Wiibroe lavede også en LA-øl (Low Alcohol) på 0,9% – “LA” mærket virker mere retvisende.
Pas på med “alkoholfrie øl” på markedet i dag
Det er fuldt lovligt i dag at skrive det på etiketten/dåsen, selvom den indeholder op til 0,5% alkohol. Men kan du ikke tåle selv det mindste alkohol af den ene eller anden grund, så kig derfor grundigt på dåsen, om den “alkoholfrie øl” faktisk også ‘indeholder’ 0,0% alkohol = ingen alkohol.
Læs artiklen på Radio4 om problemet (oktober 2020)>
Alkoholfri øl får kritik for falsk markedsføring. Flere partier er enige i, at det er forkert varebetegnelse.
Lænken Web / Radio4
Hvorfor er øl med ingen alkohol Kort fortalt: For at lave en god øl med alle de rigtige smags-nuancer, skal den til start ‘gære’ på samme måde som almindelig øl. Gæren omdanner sukkeret fra f.eks. bygmalt til alkohol. Alkohol omdanner humlen, som er med til at give den gode smag. Så skal alkoholen tages ud af det færdigbryggede øl, og det skal gøres skånsomt, hvis man vil bevare smagen. |